Ark Tarp RecordsARK003
 |
|
Julie BoCopenhagen’s best kept new-folk secret. The quirky debut album of Julie Bo carries you back to medieval times and traditions, through the seventies’ free spirits and todays meadows, on to a peaceful future where you’ll want to grow old. A hissing wind grazing the feathers of a chirping bird, passing on echoes through the thick, tortuous canopy.
Reviews:
"If it still existed, this album would be right in By Chance Upon Waking’s wheelhouse. Gorgeous vocals (her voice reminds me, at times, of Hanna Tuulikk’s) are accompanied by simple guitar plucking, low production fidelity, and the occasional found sounds. The entire 25 minutes of this cassette are absurdly inviting; it’s almost as if Julie is in the room with you. Given this album’s short length, I won’t write too much and just let you listen for yourself. I strongly recommend at least giving this one full listen, maybe during your Sunday morning comedown after a long Saturday night. It’ll turn any frown upside down and make any headache slightly less throbbing (but still take that aspirin, just in case)."
- KILLED in CARS 2010
"I:
I forbindelse med Julie Bos debutudgivelse rejser sig, udover en vurdering af musikken, et påtrængende spørgsmål: Hvad stiller man som anmelder op med en udgivelse som denne? Nærværende kassettebånd er for længst udsolgt, så denne anmeldelse er vel - lige så meget som en anmeldelse - information om, hvad den læser, der ikke nåede at købe båndet, gik glip af.
Forvirringen understøttes af, at vi på den ene side på konventionel vis har at gøre med musik: et kassettebånd indeholdende 10 sange med den unge danske folksangerinde Julie Bo. På den anden side antyder den overdådigt udsmykkede æske (som det meget lille og nystartede danske label Ark Tarp specialiserer sig i), at vi snarere har at gøre med et objekt, fremfor blot en musikudgivelse, der skal nydes for musikkens egen skyld.
Anmeldelsen vil søge (også for læsevenlighedens skyld) at mime den struktur: I det følgende vil jeg først diskutere indpakningen og dens betydning for opfattelsen af musikken, dernæst søge at anmelde musikken på dens egne præmisser. Den læser, der er mere interesseret i en vurdering af “Collected Songs 2007-2009” end i mine indpakningsovervejelser kan med fordel scrolle ned til sektion III.
II:
Når man ser den overdådige indpakning kassettebåndet ankommer i, melder den første tvivl sig: Er "Collected Songs 2007-2009" interessant som objekt eller som musik?
For at eksemplificere har jeg foretaget en katalogisering af æsken og dens indhold og udsmykning.
Inventarliste:
- Håndnummereret sort æske (min er 27/50), dekoreret med foto af travbane, set fra tribunen. Æskens indre er opdelt i to rum.
- Kassettebånd, anbragt på sortmalet forhøjning.
- Rumdeler af sortmalet, uspecificeret træ (finér?).
- Bjælde og nøgle af ukendt oprindelse, fastgjort i nøglering, der igen er fastgjort til et bånd af sort velour. Det vides ikke om nøglen tilhører en nærmere specificeret lås.
- Kuvert/booklet indeholdende trackliste (på hhv. blåt og rød koordinatpapir), takkeliste samt lommer til to små foto.
- Ét lille, udtageligt foto (forestillende..., ja, hvad egentlig? (og hvorfor er der plads til to fotografier, når kun et enkelt er indeholdt i kassen?)).
- Etiket påsat kuverten, hvorpå kunstner og titel er angivet med sirlig håndskrift.
I en sådan inventarliste fylder musikken rent fysisk ikke noget særligt. Der er dog en vis konvention blandt undergrundslabels om at lade det musikalske medie agere i samspil med indpakningen. Eksemplerne er legio. I skrivende kommer jeg først og fremmest til at tænke på det østrigske alpin-neofolkband Sturmpercht og deres forkærlighed for træbokse, alpedæmonskulpturer og postkort, men også store dele af DIY-noisescenen benytter sig af bevidst ukonventionelle indpakninger: metalplader holdt sammen af møtrikker o.l.. Læseren kan sikkert selv finde på flere.
Konventionen skyldes at de små oplag, udgivelserne kommer i, dels muliggør håndlavet, excentrisk indpakning, dels giver undergrundens talmæssigt begrænsede publikum en grund til at investere i objektet, frem for at lade sig nøje med et download. Udgivelserne bliver med andre ord fødte samlerobjekter.
Den megen fokus på indpakning medfører at forholdet mellem musik og indpakning forskubbes: det bliver uklart om man køber et album eller et kunstobjekt. Eller et investeringsobjekt i kraft af udgivelsens status som samlerobjekt. Det kan virke som en obskur, selvhøjtidelig undergrundsscenes måde at tilføre sig selv en aura af vigtighed og uopnåelighed på, og at sikre udgivelsen en eftertragtethed, den ikke ellers ville besidde.
Men mekanismen er for så vidt ikke anderledes end mainstreamscenens udgivelser af limited editions, luksuriøst indpakkede bokssæt, medfølgende dvd'er og bonusnumre. Her er den bare ført ud i sin yderste konsekvens, muliggjort af produktionsforholdene. Og så skal man ikke undervurdere glæden ved at eje en udgivelse, hvor der er kælet for indpakningen: det er sjovere end en almindelig, kedelig cd med jewelcase, og i nærværende tilfælde er udsmykningen ekstremt vellykket. Man kan blot ærgre sig over, at et større oplag ikke findes. Og at musikken ikke er tilgængelig for andre end de heldige 50.
III:
For selve kassettebåndets indhold, som det vel trods alt bør handle om, er en glædelig oplevelse. Lyden er temmelig lo-fi, og båndsuset er mærkbart, men "Collected Songs 2007-2009" viser en meget talentfuld sangerinde, guitarist og sangskriver, der virker som om hun har det ene ben plantet i den nyere amerikanske folk-singer/songwriter-scene, som Joanna Newsom, Josephine Foster, Devendra Banhart m.fl. er eksponenter for; det andet plantet i en opdatering af en mere traditionel britisk folkemusik, som eksempelvis Sharon Krauss har stået for. Hendes vokal er af den excentriske type, som virker inspireret af Newsom, Foster m.fl., og det er den, der er Bos største styrke.
Bo er dog ikke summen af sine referencer: hun kiler sig halvskævt ind i sin egen niche, der lige præcis ikke passer præcist ind i scenen. Samtidig virker hendes udtryk helt ubesværet. Det giver ”Collected Songs...” et skær af lethed og naivitet i en ellers overvejende melankolsk affære.
På kassettens bedste sange får man det indtryk, at de er traditionalle sange, afrundet og perfektioneret gennem generationer, og hvor dæmonien konstant er tilstede som undertekst. ”In Winter”, der åbner side B, fremmaner en hjemsøgthed hvor Bos særegent henførte vokal, synger profetier om et parforholds ophør, forudanelsen om et sammenbrud, der spejler sig i årstidernes skiften.
Regulært dæmonisk bliver det i ”Arms By”, hvor linjen (som, taget konret, er temmelig barsk): ”Who left my arms down by the riverside? / you did that” fremsynges forelsket til en sødmefuldt-melankolsk guitarmelodi. Kontrasterne danner en helhed der nærmer sig det sublime. Bo er altså bedst, når hun lyder mest klassisk. Begge sange ligger på side B, der alene på baggrund af de to sange, er stærkere end A-siden.
De sære, knirkende eksperimenter i den fjollede ”Hermes”, den båndstøjende ”Sne finale” og fragmentet ”Baby Boy” peger i helt andre retninger. De virker som forsøg på at finde en mere eksperimenterende stil, men de stikker ganske meget ud fra resten af materialet, og fremstår lidt famlende, mens spilledåseintroen bare er en kliché.
Så fungerer eksperimenterne bedre på ”Ginsberg's Harpe Blues” der virker ufærdig; som om der søges efter et andet udtryk, der ikke helt rammes. ”Sø momon” synges på fransk og er, efter en vel lang intro, en charmerende, sødmefuld sag, mens ”Idéen”s omkvæd (”It's only in your head”) gentages så meget, at det bliver en besværgelse og på en eller anden måde løfter gentagelsen en forholdsvis gennemsnitlig sang til at blive andet og mere.
”Collected Songs 2007-2009” er ikke helt homogen kvalitetsmæssigt. Men det bedste på den er fremragende, og det mindre vellykkede har som minimum en idé. Hvis eksperimenterne kan integreres bedre i helheden, og hvis Julie Bo kan skrive flere sange som ”Arms By” og ”In Winter”, så er der tegning til noget unikt. Og for min skyld må det gerne nå ud til et bredere publikum: Det kan Julie Bo sagtens bære. 4/6"
- Transmission 2009
